
LEGO Fonden har et stort projekt i Monterrey, Mexico, hvor LEGO® virksomheden er ved at etablere en ny fabrik.
2. december 2008 blev 500 æsker LEGO Charity uddelt i Cienega de Flores, Monterrey, Mexico. Arrangementet var en del af en større tour, hvor LEGO Charity produkter bliver delt ud i området.
Det er socialt udsatte børn, der bor i det område, hvor den nye fabrik skal hente medarbejdere, der får glæde af LEGO Charity kasserne. Ud over at hjælpe børnene er formålet at vise, at LEGO virksomheden på en positiv måde ønsker at medvirke til udviklingen i lokalområdet.
Projektet uddeler også LEGO Charity æsker til skoler og hospitaler i området, etablerer skoleprojekter, uddanner lærere etc. Projektet er et samarbejde mellem LEGO Fonden, LEGO Education og de lokale medarbejdere.
Jeppe Olander, der leder opbygningen af den nye fabrik, skrev denne mail til sine kollegaer efter dagen, han kalder sin bedste ved LEGO.