Museet for Religiøs Kunst
The Museum for Religious Art

Museet for Religiøs Kunst

I Lemvig ligger et kunstmuseum, der som sit speciale har den religiøse kunst. Museet udspringer af en stor udsmykning af Lemvig Kirke, som billedkunstneren Bodil Kaalund udførte 1976-81.

Kunstnerens samarbejde med befolkningen på egnen førte til mange samtaler om kunstens væsen og om dens rolle og forhold til kirke og religion. De store eksistentielle spørgsmål om liv og død, om tilværelsens mening og sammenhæng optager mange mennesker. Kunsten har til alle tider tydet, hvad der rører sig i tiden. Derfor er det vigtigt, at den bliver vist. Museet i Lemvig ser det som sin opgave at vise, hvorledes den religiøse dimension kommer til udtryk ikke mindst i nutidskunsten. På denne måde fortsætter man den samtale og debat, der startede på egnen i forbindelse med udsmykningen af byens kirke.

Ole Kirk’s Fond og Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond har støttet museet siden etableringen.

Du kan besøge Museet for Religiøs Kunst på nettet www.mfrk.dk/ og i virkeligheden.