
LEGO® Medarbejdernes Jubilæumslegat blev den 19. august uddelt for 27. gang. En kvart million kroner er nu på vej ud til børn i hele verden – til undervisning, nye skodder, fotoalbum og meget mere.
For nogle af verdens børn er skolegang ikke en selvfølge. For nogle børn er det en festdag, hvis de en sjælden gang får lidt kylling til deres ris. Eller en klat ketchup. For danske børn i svære kår kan det gøre en forskel at få et fotoalbum med billeder fra den sommerlejr, der er årets største oplevelse for dem.
Onsdag var LEGO medarbejderne i Billund med til at sende en håndsrækning til børn, der har det svært af den ene eller den anden grund. LEGO Medarbejdernes Jubilæumslegat blev uddelt for 27. gang, og med over 30 ansøgninger var legatbestyrelsen på en vanskelig opgave.
15 projekter deler i år lidt over en kvart million kroner. Og som formanden for legatbestyrelsen, Jette Orduna, sagde i sin festtale, så uddelingen virkelig global: Fra Cuba i vest til Filippinerne i øst. Og fra Danmark i nord til Sydafrika i syd.