
Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond blev stiftet den 6. september 1978 med det formål at støtte almennyttige og alment velgørende opgaver samt at sikre LEGO® virksomhedens beståen som en samlet virksomhedsgruppe.
Fonden støtter en lang række kulturelle og kirkelige projekter både i Danmark og internationalt. Fonden lægger vægt på, at kirkelige projekter fremmer forståelsen af centrale værdier i den kristne tro, herunder næstekærlighed og omsorg for de svage i samfundet. I forhold til kulturelle projekter, prioriterer Fonden nye ideer, samt initiativer, der fremmer livskvalitet og de menneskelige værdier, især når det gælder børn, unge og familier.
De mange forskellige projekter bliver til på initiativ fra Fondens bestyrelse.
Netop nu er Fondens største projekt finansieringen af en SOS-børneby i Etiopien.
Fonden uddelte i 2008 i alt 5.660.000 kr. til 13 forskellige projekter.
Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond kan ikke søges.