
Ole Kirk Christiansen grundlagde i 1932 LEGO® virksomheden og skabte samtidig det værdigrundlag, der i mere end 75 år har været fundamentet. ”Det bedste er ikke for godt, for børn fortjener det bedste”.
LEGO Fonden ønsker at inspirere og udvikle børn og unge til engagerede samfundsborgere gennem sjov og lærende leg. I LEGO Fonden handler det især om verdens fattige og udsatte børn, der ikke selv kan købe LEGO produkter. Vi tror på, at deres fremtid kan ændres gennem kreativ leg og læring af høj kvalitet.
LEGO Fonden:
• uddeler LEGO produkter over hele verden til glæde og god leg for tusindvis af børn.
• bidrager med aktiviteter, der giver børn og voksne oplevelser og indsigt i LEGO produkternes mange kreative og lærende muligheder.
• fremmer børns uddannelse gennem nye systematiske uddannelsesmaterialer og efteruddannelse af skolelærere i en række udviklingslande.
• støtter forskningsprogrammer, der fremmer børns udvikling og læring og sikrer størst mulig effekt.
Her på siden kan du læse mere om LEGO Fonden og nogle af dens mange projekter.